VOLONTØR MED MELLEMFOLKELIGT SAMVIRKE, EFTERÅRET 2013
Drivkraften bag Sarahs arbejde er de livsglade og dejlige børn samt kompetente voksne hun mødte i Mombasa under et volontør-ophold med Mellemfolkeligt Samvirke i efteråret 2013. Sarah arbejdede på Marvel Junior Academy, der for få midler underviser børnehavebørn fra fattige kår. De pædagogiske virkemidler på skolen er kærlighed, nærhed og ros, hvor normalen i Kenya ellers er disciplin og straf.
Skolebygningen var faldefærdig og Sarah besluttede, sammen med skolelederen Victoria, at forbedre og udvide skolen så Victoria kan føre elever hele vejen igennem primary school (fra børnehave op til 8. klasse). Victorias store netværk inkluderede en bygningsingeniør og Victoria og Sarah aftalte detaljer med ham. Specifikt hvordan skolen kunne opføres i etaper efterhånden som Sarah rejser midler. Under opholdet i efteråret 2013 lykkedes det Sarah at skaffe penge til de to første etaper fra venner og familie hjemme i Danmark. Se meget mere under aktiviteter.
PÅ FERIE I MOMBASA, SOMMEREN 2014
Sarah brugte sin sommerferie i Mombasa, hvor hun var meget tid på skolen for at hjælpe med undervisningen. Desuden blev 3. etape af byggeriet igangsat. Denne etape inkluderer etageadskillelsen imellem stueplan og første etage samt den svalegang, der skal føre ind til de tre lokaler på første etage.
BUUKenya STIFTET DEN 3. AUGUST 2014
til fremme af børns udvikling og uddannelse i Kenya.
Foreningen er almennyttig og har til formål at bedre børns vilkår i Kenya ved på økonomisk og anden vis at støtte lokale ildsjæle i deres arbejde for at bedre de sociale strukturer i deres nærområde.
Foreningens vedtægter findes her
Nedenstående viser lidt om vores arbejde indtil nu
PÅ FERIE I MOMBASA, JANUAR 2015
Sarah og Dan besøgte skolen, som nu var med færdigbygget 3. etape. Når skolen står færdig, udgør det flade tag således gulvet i overetagen.
Dan brugte lang tid med skolelederen Victoria, hvor de snakkede om skolen og om Victorias håb for fremtiden og for samarbejdet med BUUKenya.
Victorias visioner for skolen, og ikke mindst undervisningen af børnene, er gennemtænkte. Skolens pædagogiske linje er baseret på respekt for det enkelte barns faglige og sociale kompetencer, og der bliver gjort meget for at sikre at der er udfordringer til både de stærkeste og de svageste elever.
Juli 2017 - Bygningen til Marvel Junior Academy er færdig
PÅ FERIE I MOMBASA, JULI 2015
En større 'delegation' (familiemedlemmer) var på ferie i Mombasa for at vi i fællesskab kunne møde de dejlige venner og bekendte vi har fået dernede.
Vi brugte lang tid på Marvel Junior Academy sammen med glade børn og lærere og havde i det hele taget en fantastisk tur, hvor der også blev tid til en mini-safari.
På Marvel Junior Academy var arbejdet med 4. etape var så småt igang, og billedet er taget ifm. bygge-arbejdet.
PÅ FERIE I MOMBASA, JULI 2016
Denne ferie blev afsluttet med en strandtur sammen med alle børn og lærere fra Marvel Junior Academy.
Det arbejde Sarah startede sammen med Victoria tilbage i efteråret 2013 er nu afsluttet. Bygningen står med 3 etager, hver med 3 klasselokaler.
Nye toiletter er installeret, og de eksisterende er blevet renoveret. Der er sikret vandforsyning og indlagt el i de nye klasselokaler.
Motiverne på facaden repræsenterer skolens motto: We develop talents in academic and sports.
I 2013 havde skolen omkring 60 elever og 3 lærere. I juli 2017 har skolen knap 200 elever og 13 ansatte.