Børns Udvikling og Uddannelse i Kenya (BUUKenya)

Facebook white small Mail white small
logo_dan_v02_pink_small_cutout the-united-kingdom-flag-icon-free-download

Driften på Marvel Academy

Marvel Academy drives for de skolepenge elevernes forældre betaler. Pengene går til aflønning af lærere, undervisningsmaterialer, sportsaktiviteter og formiddags-grød.

 

Skoleleder Victoria har et brændende ønske om at alle børn skal have adgang til god undervisning - også de der har udfordringer. I modsætning til mange andre skoler modtager Marvel Academy derfor elever der:

- Kommer fra børnehjem.

- Har handicap i forskellig grad.

- Har problemer med at betale for en skoleuniform.

- Har problemer med at betale skolepenge (ca. 70 kr/mdr).

 

Selv om børnene mangler at betale skolepenge beholder Victoria dem på skolen, men skolens drift bliver vanskeliggjort af den lavere indtægt.

 

Det vil derfor være en hjælp for Victoria at få dækket en del af børnenes skolepenge. Vi (BUUKenya) har valgt at donerede skolepenge går direkte til Victoria, som så kan bruge dem som hun finder bedst i forbindelse med skolens drift.

 

STATUS:

I sommeren 2019 havde vi en god snak med Victoria og skolens lærere omkring skolens budget, fremtidige forventninger og hvilke muligheder BUUKenya kan byde ind med.

 

Med de nuværende (meget lave) lærelønninger forventer skolen at indtægter og udgifter  balancerer i løbet af et par år.

 

Victoria har et stort ønske om at aflønne lærerne bedre og for at støtte dette arbejder BUUKenya på tiltag der kan mindske skolens øvrige udgifter.

DSC_0823 (1280x720)